Spørgsmål og svar

Hvordan køber jeg billetter?

Du kan købe billetter ved enten at kontakte os pr. telefon 7529 7015 eller ved at benytte vores webshop. Køber du billetter via webshoppen modtager du med det samme en ordrebekræftelse på din e-mail hvor dine billetter også er vedhæftet. Billetterne skal du printe ud og medbringe til det pågældende arrangement. På vores webshop kan du handle med dankort eller ved bankoverførsel. Ønsker du istedet at bestille billetterne ved at ringe til os, sender vi dem til dig med post sammen med en faktura – dette koster et gebyr på kr. 25,-.

Jeg har købt billetter, men er desværre blevet forhindret. Hvad gør jeg?

Der er desværre ikke så meget at gøre. Der er ved billetkøb ikke mulighed for at få beløbet refunderet og der er heller ikke mulighed for at få billetter købt til ét arrangement flyttet til et andet.

Jeg har modtaget et gavekort. Hvordan indløser jeg det?

Hvis du har fået et gavekort bedes du kontakte os pr. telefon og lave en aftale. Har du indløst gavekortet, kan dette ikke fortrydes. Gavekort købt efter 1. oktober 2012 gælder indtil 2 år fra købsdato. Gavekort købt før 1. oktober 2012 har ikke nogen udløbsdato.

Må man selv medbringe mad og drikke?

Nej, det er ikke tilladt selv at medbringe mad og drikke til arrangementer i Musik Galleriet eller Mariehaven.

Er det nødvendigt at forudbestille mad til Sommersang i Mariehaven?

Nej, det er ikke nødvendigt. I forbindelse med Sommersang i Mariehaven vil det hele dagen igennem være muligt at købe mad i vores buffet, grill eller i baren. Når det alligevel er muligt at forudbestille mad og drikke via vores webshop, så skyldes det, at mange bruger at give det som gave eller fordi det kan være praktisk for større grupper.

Stole, paraplyer og kæledyr?

Det er ikke tilladt at medbringe hverken stole, paraplyer eller kæledyr i Mariehaven.

Er der faste, nummererede pladser i Musik Galleriet og Mariehaven?

Nej - det foregår efter »først-til-mølle«-princippet. I forbindelse med Sommersang i Mariehaven er det også således, at der på forskellige tidspunkter vil være musik fra tre forskellige scener; Store Scene, Teltscenen og Galleriscenen. Man sidder derfor typisk heller ikke samme sted hele dagen.

Hvad med parkering?

I forbindelse med Sommersang i Mariehaven kan der parkeres på en mark ved Grødevej, ca. 500 meter fra Musik Galleriet og Mariehaven. Der vil være opstillet skilte og de lokale spejdere hjælper folk på plads.

Spørgsmål iøvrigt

Du er altid velkommen til at kontakte os på enten mail: mail@musikgalleriet.dk eller ved at ringe til os på tlf. 7529 7015 – vi har telefontid på hverdage fra 9.00 til 15.00.

 

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

12. + 13. + 14. oktober

NEIGHBOURS – I DET AKUSTISKE HJØRNE
Musik Galleriet, Ansager

Hver aften kl. 19.30 • Dørene åbnes kl. 18.30
Billetpris: kr. 350,- • Klik her for køb af billetter